Jeg har netop lanceret et nyt site – Tower-Defense.dk.

Sitet viser en oversigt over nogle af nettets bedste online spil indenfor Tower Defense genren.

Tower Defense spil går basalt ud på at bygge tårne, der kan skyde mod fjenden, der forsøger at løbe igennem banen, hvilket skal forhindres.

Sitet tilbyder mulighed for at kommentere spillene via ens Facebook profil. Ligeledes kan man bedømme spillene ved at give fra 1 til 5 stjerner.

God fornøjelse med www.tower-defense.dk

I just got my new Synology DiskStation 1511+ and was trying to install the DSM on it.

The DSM has to be installed through Synology Assistant. When trying I had a big problem finding the DiskStation through Synology Assistant on my Windows 7 machine.

I therefore tried doing the same from a Virtual PC running Windows XP. Guess what? It worked!

So the solution is: Install DSM through Synology Assistant on a Windows XP machine

Have fun…

Efter lang tids bearbejdning er kristianfrandsen.com hermed i luften. Det betyder også at blog.frande.dk nedlægges og i stedet viderestiller direkte til kristianfrandsen.com (gamle links virker stadig i nogen grad!).

Jeg har valgt ikke at medtage kommentarer fra det gamle site til det nye, men jeg håber, at folk vil kommentere på mine indlæg.

Mit håb er ligeledes at jeg fremover får mere tid til at skrive indlæg til sitet, og forhåbentligt får tid til at skrive indlæg omkring programmeringen indenfor bl.a. PHP.

God fornøjelse med mit nye site

Jeg modtog den anden dag brev fra Klagenævnet for Domænenavne. Min klage vedr. domænenavnet kef.dk var endelig blevet behandlet – jeg havde vundet sagen!

Det er en stor sejr for det danske .dk domæne, da sagen er ret principiel. kef.dk var nemlig i hænderne på et firma, der udelukkende havde til henblik at videresælge domænet og som også har/havde en del andre domæner til salg på samme måde.

Grunden til min klagesag først er kommet nu skyldes, at domænet var registreret før domænelovens ikræfttræden, og at det derfor først var efter 1. juli 2010 at domænet blev omfattet af §12, stk. 2 i domæneloven: “Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje”.

Min anmodning var ikke at domænet skulle overgå til mig, men i stedet slettes.

Jeg mener, at med denne sags afgørelse, så åbner der sig gode muligheder for andre, der ønsker et domæne der allerede er registreret og som udelukkende forsøges videresolgt. Man slipper nemlig for at skulle betale dyre domme for et domænenavn, som man meget gerne vil anvende, og i stedet få mulighed for at registrer domænet eller sætte sig på venteliste til domænet.

Jeg har uploadet afgørelsen samt sagens detaljer her, men den kan også findes på klagenævnets hjemmeside.

Jeg har netop meget fokus på søgemaskineoptimering i kef solutions, hvor indekseringssider er meget nyttige at bruge for at optimere. Jeg har derfor også valgt, at lancere mit eget indekseringssite, der skal hjælpe andre med at få deres hjemmeside indekseret og forhåbentlig stige i rang hos søgemaskiner som f.eks. Google.

LinkIndekset.dk er gratis at bruge, og jeg godkender typisk indsendte links indenfor 48 timer, modsat lignende indekseringssider, der kan have flere måneders ventetid på optagelse af nye links.

Så skynd dig allerede nu at hoppe ind på LinkIndekset.dk og tilmelde dine hjemmesider til indekseringen.

Du finder siden på www.linkindekset.dk !

I går var der allerede 3 gratis services, der løbende opdateres med ny funktionalitet o.lign. I dag er der nu 4 gratis services.

Det drejer sig om NemURL.dk, der hjælper dig med at gøre dine lange URL / web-adresser kortere.

Vi kender alle problemet med at poste lange web-adresser på f.eks. Facebook, Twitter eller via e-mail. Fremover kan du blot gå ind på www.nemurl.dk, indtaste den lange URL / web-adresse, hvorefter der generes en meget kortere web-adresse, som du kan bruge i stedet.

F.eks. er adressen http://valutaberegneren.dk/vaerd-at-vide/valuta-kurser-veksling-hvad-er-det/ blevet forkortet ned til http://nurl.dk/6/.

Det er simpelt. Det er smart. Og det er super hurtigt.

NemURL.dk er nemlig udviklet vha. Web 2.0 teknologien “AJAX”. Det betyder at der reelt set ikke sker nogen sideskift, men det hele sker i “baggrunden”, hvor brugeren ikke ser det. Man kan derfor oprette en ny NemURL på under 5 sekunder.

Begynd allerede i dag med at bruge NemURL.dk via www.nemurl.dk eller www.nurl.dk !

Som altid modtages ris / ros gerne. God fornøjelse!

Denne gang er hjemmesiden ændret til at basere sig på WordPress. Et produkt, som jeg i kef solutions, sælger til kunder som et simpelt og nemt CMS.

I forbindelse med lanceringen af den nye hjemmeside, har jeg også lanceret to nye produkter – søgemaskineoptimering samt Facebook Marketing.

Begge produkter er meget aktuelle indenfor web – ikke blot i Danmark, men også på verdensplan.

Men tag et kig på den nye hjemmeside, og kom gerne med ris / ros.

Problemet med nyhederne er, at de er oftest er skrevet at uvidende journalister, der hellere vil lave CHOK-overskrifter fremfor faktisk at undersøge sagerne. Historierne giver nemlig oftest et helt forkert billede af NemID, hvilket vil gøre læserne utrykke ved løsningen.

Jeg har som eksempel læst inde på ekstrabladet.dk, at NemID er hacket (nu har de dog ændret overskriften til “NemID - nu med enorm sikkerhedsbrist”). ekstrabladet.dk har i denne artikel angivet, at NemID-systemet har en alvorlig sikkerhedsbrist. Men hvis man har blot lidt teknisk kendskab til internet-browsere og samtidig kender lidt til NemIDs løsning, så ville man vide, at det ikke er NemID, der skaber denne sikkerhedsbrist, men at det i stedet er nemid.dk. Domænenavnet nemid.dk er ikke ejet af NemID/DanID, men af en konkurrende virksomhed til DanID. Når man med sit NemID loggede på nemid.dk så ville man ikke kunne logge ud af sitet igen. Man skulle i stedet lukke ens internet-browser helt ned for at sessionen på nemid.dk blev glemt. Dette er naturligvis en sikkerhedsbrist, men det er ikke en sikkerhedsbrist i NemID. Det er i stedet en sikkerhedsbrist på sitet nemid.dk, der blot anvender NemID til at identificere brugeren, der logger på. Problemet med denne sikkerhedsbrist er, at sidder man på et bibliotek eller en anden offentlig tilgængelig computer og glemmer at lukke internet-browseren, ja, så åbner man op for at den næste person, der kommer til computeren kan arbejde med ens session.

Derudover er der et hav af artikler på ekstrabladet.dk (prøv blot at søg på “nemid” derinde), der er kritiske overfor NemID-systemet. Mange af artiklerne er desuden baseret på Nationen!s medlemmer, hvilket gør, at man får alle mulige kritiske kommentarer med omkring systemet. Disse kommentarer kommer endda fra personer, der oftest absolut intet kendskab har til systemet bag NemID og heller ikke har den helt store IT-forståelse.

Man kan nemt læse kommentarer fra medlemmer af Nationen!, hvor de beskriver at det er usikkert, bl.a. fordi man nu ikke har sin egen nøglefil (som kendt fra Netbank blot måneder tilbage), og at man derved ved simpel afluring af en andens indtastning af brugernavn og adgangskode samt tyveri af personens nøglekort, vil kunne logge på det digitale Danmark og forårsage skade på denne persons bekostning. Man kan ligeledes læse kommentarer om, at NemID slet ikke er et nemt system for bl.a. ældre.

For at komme alle disse kommentarer til livs (ja, jeg ved godt, at jeg er optimistisk) vil jeg nu i stedet komme med nogle klare fakta.

Først og fremmest kigger vi på den gamle løsning – dvs. Digital Signatur og logon til netbank (tager Danske Bank som eksempel).

Jeg havde Digital Signatur før, hvilket først og fremmest påkrævede en speciel installation på ens computer. Derudover skulle ens digitale signatur være installeret. Når man skulle logge på med digital signatur, var det blot at vælge hvilken signatur, man ville anvende, hvorefter man angav sin adgangskode og wupti – så var man logget på. Det brugeren ikke ser er, at ens underskrift-fil (dvs. ens digitale signatur) samt ens brugernavn og adgangskode blev tilsendt en server når man loggede på. Men for brugeren virker det enkelt og hurtigt.

Med hensyn til netbank så skulle man også her have noget software installeret inden det kunne bruges. Derudover skulle man have registreret sit brugernavn hos banken og efterfølgende skabe sig en nøglefil. Nøglefilen skulle medsendes HVER GANG man loggede på netbank, hvor man ligeledes ved logon skulle angive sin adgangskode. Det var også enkelt – og hurtigt, hvis man var snild til at finde sin nøglefil.

Men er det sikkert? Lad os sige at en ondsindet hjemmeside, som man ved et uheld på et tidspunkt var kommet ind på, havde – uden man kendte til det – installeret et lille program, der loggede ens brugernavn, adgangskode og nøglefil ved login til ens netbank og til sidst sendte det via internettet til den ondsidende person, der i sin tid udviklede det lille program. Er det så sikkert længere? Nej! Hvorfor? Fordi nu har en anden både ens brugernavn, adgangskode og ens nøglefil. Nøglefilen skulle ellers være personlig – men da den bruges og sendes med hver gang man logger på, så kan den opsnappes og udnyttes.

NemID er løsningen på ovenstående scenarie. Det kræver godt nok, at der installeres Java, men der er ingen nøglefil. I stedet er der en angivelse af en tilfældig talværdi afhængigt af ens nøglekort. Når først en talværdi er anvendt, så kan den ikke anvendes igen. Man sender dermed sit brugernavn, sin adgangskode og en talværdi afsted. Skulle disse oplysninger blive opsnappet af et lille program på ens computer, så kan “hackeren”, der har skabt programmet ikke bruge det til noget. Disse login-oplysninger kan nemlig kun bruges én gang pga. den tilfældige talværdi fra ens nøglekort. Det er smart!

Det åbner så naturligvis op for, at hvis man er sløset med sit brugernavn, sin adgangskode og sit nøglekort, så kan en anden misbruge det. Det kræver dog, at denne person har haft fysisk fat i nøglekortet – enten kopieret det eller stjålet det. Det er klart, at det vil give en sikkerhedsbrist i systemet. Omvendt hvis man var lige så sjusket med sit brugernavn, sin adgangskode og sit nøglekort til sin netbank, jamen så kunne en anden også nemt misbruge det. Det kræver naturligvis, at man passer på sine hemmelige oplysninger og ikke lader det ligge tilrådighed for alle andre.

Mest af alt irriterer det mig virkelig, at artikler som dem man pt. kan læse på de danske nyhedssites, er af så ringe vidensmæssig kvalitet. Det irritere mig specielt fordi det skræmmer mange fra systemet og skaber en negativ holdning omkring NemID, som ikke er berettiget. Fy skamme, online aviser!

Jeg vil fortælle om en oplevelse, som jeg har haft med DK-Hostmaster her for et par måneder siden.

Jeg havde i alt 7 domæner, der skulle fornyes på samme faktura. Jeg er den type, der “lever livet farligt”, så jeg betaler først, når jeg modtager et “sidste påmindelse” fra DK-Hostmaster med posten (det sker efter 1 – 2 måneder efter ens domæner skulle være fornyet). Det gjorde jeg også med denne fornyelse, bortset fra at jeg aldrig modtog den sidste påmindelse med posten fra DK-Hostmaster.

Jeg valgte dog alligevel at gå ind og forny domænerne, da jeg mente, at det var længe siden den oprindelig faktura blev udsendt. Hvad jeg ikke vidste af var, at DK-Hostmaster allerede på det tidspunkt havde suspenderet mine domæner. Der stod intet om dette, da jeg loggede på deres hjemmeside og betalte den givne faktura (og dermed fornyelsen af de 7 domæner).

Da jeg så senere på dagen tjekkede min mailbox kunne jeg se, at der lå en række e-mails fra DK-Hostmaster, der forklarede mig, at domænerne nu var suspenderet, og at jeg foruden den årlige registreringsafgift også skulle betale 125 kr. pr. domæne for at låse dem op fra suspenderingen.

Et eller andet sted var det jo sådan set fair nok. Dog synes jeg at det lød voldsomt, at de vil tage kr. 875,- for at fjerne suspenderingen på 7 domæner – jeg kunne forstå, at de opkrævede et rykkergebyr (som enhver anden virksomhed vil gøre) på omtrent kr. 100,- for manglende betaling af ens faktura. Derudover var der 5 af domænerne, som jeg ikke ville forny, når der yderligere skulle betales kr. 125,- stykket for dem ved siden af registreringsafgiften.

Jeg kontaktede derfor DK-Hostmaster, da jeg først og fremmest var en smule sur over, at jeg ved betaling af fakturaen på deres hjemmeside ikke blev oplyst om, at domænerne var suspenderet, og at de derfor kostede ekstra for at beholde (dvs. fjerne suspenderingen). Samtidig ville jeg have dem til at refundere registreringsafgiften for de 5 domæner, som jeg ikke ønskede at fjerne suspenderingen på.

DK-Hostmaster mente først og fremmest, at de havde gjort alt de kunne for at oplyse mig om suspenderingen. Så snart de havde sendt mig en e-mail, så mente de, at jeg fra afsendelsestidspunktet af e-mailen var informeret fra deres side af. De virkede derfor ikke særlig forstående overfor, at jeg ikke kunne se at domænerne var suspenderet ved betalingen af fakturaen, der skulle forny domænerne.

Derudover ønskede de ikke at refundere registreringsafgiften for de 5 domæner, som jeg ikke ønskede at forny pga. suspenderingen. Begrundelsen herfor var at det var allerede bogført i deres system.

Først og fremmest kan det irritere mig, at DK-Hostmaster ikke forstår min situation. Jeg var ikke bevidst om, at domænerne var suspenderet ved fornyelsen. Var jeg bevidst omkring dette, så havde jeg undladt at forny de 5 af domænerne. Derudover har jeg nu betalt for fornyelse af 7 domæner samtidig med, at jeg bliver opkrævet et genopretningsgebyr på kr. 125,- pr. domæne. De 5 af domænerne ønskede jeg ikke at genoprette, men jeg kunne ikke få mit fornyelsesgebyr tilbage på de 5 domæner, hvilket gør, at det er penge lige ud af vinduet.

Et .dk domænenavn koster i alt kr. 45,- om året. Jeg har derfor i alt betalt 7 * 45 + 125 * 2, dvs. i alt kr. 565,-. I min verden burde jeg kun have betalt kr. 340,- (2 * 45 + 125 * 2). Jeg har derfor betalt kr. 215,- for absolut intet.

Begrundelsen for at betale de kr. 215,- for meget: Det er allerede bogført!

Hør nu her… Jeg arbejder til dagligt med udvikling i et ERP-system. Jeg kender ikke til et system, der kun kan fakturere, men ikke kreditere. Det burde være MEGET simpelt blot at danne en kreditnota på de 5 domænefornyelser, refundere beløbet og slette domænerne (som jeg endda allerede selv havde gjort, for at få lov til kun at betale for genopretningsgebyret for kun de to af domænerne).

Det er urimeligt, DK-Hostmaster! I burde have reageret anderledes i denne sag. I burde have været kundeminded, kundevenlige og haft forståelse for denne situation, der er opstået pga. for lidt information (i min verden) under fornyelsen af domænet. Og ja, jeg ved godt, at jeg selv er lidt skyld i dette scenarie, da jeg blot kunne have betalt fornyelsen til tiden. Men alligevel – det her er stadig urimeligt. I har fået penge for absolut intet!

Men det får da en til at tænke…
Måske man ikke skulle have støttet DK-Hostmaster, da der var krig om administreringen af .dk-domænet.
Måske skulle der ikke være monopol på det danske .dk-domæne – det kunne være det skabte lidt mere fokus på kunderne!

Jeg har fået TDC HomeDuo her for et par måneder siden. I den anledning fik jeg tilsendt en smart boks, der både var modem, router og trådløst access-point.

Jeg har dog selv en masse gejlet udstyr, som jeg hellere ville bruge, så jeg undlod at skifte det gamle modem ud med det nye. Selvfølgelig fik jeg ikke lov til det særlig længe, for nu er det gamle modem brast ned, og jeg er nu tvunget til at skulle bruge den nye smarte boks fra TDC.

Den nye boks fra TDC gav mig en hel del problemstillinger, da jeg meget gerne ville beholde min nuværende netværksopsætning og udstyr. Primært fordi mit udstyr er betydeligt mere advanceret end TDCs og giver mig en masse ekstra muligheder.

Jeg har en Linksys router, som jeg gerne fremover vil bruge som firewall, dhcp-server (uddelegering af interne IPer på netværket), VPN m.m. For at få lavet den manøvre var jeg nødt til på min Linksys router at sætte en statisk WAN IP op. WAN IPen er den IP som routeren har udadtil. Før i tiden var det min IP ude på internettet, men nu skal det i stedet være en lokal IP som TDCs boks kan genkende.

TDC boks kommer med en standard IP på 192.168.1.1. Jeg tiltænkte mig derfor, at min egen router kunne tage IPen 192.168.1.2. Jeg ændrede derfor min egen routers WAN opsætning til at være en statisk IP med følgende oplysninger:

“Internet IP Address” = 192.168.1.2
“Subnet Mask” = 255.255.255.0
“Default Gateway” = 192.168.1.1
“Primary DNS” = 192.168.1.1

Men det er ikke nok. Man er ligeledes nød til at slå DHCP-serveren fra på TDCs boks. Boksen kommer automatisk opsat med DHCP-serveren slået til. For at slå det fra skal man logge på TDCs boks (følg anvisningen fra TDC) og herefter gå ind under menupunktet “Avanceret” > “DHCP konfiguration”. Der kommer en ny side frem til højre for menuen. Her skal man klikke på “Pause”-ikonet (som kendt fra vores DVD-afspillere). TDCs boks vil herefter slå DHCP-serveren fra og genstarte.

Hvis man vil bruge sin egen routers firewall, så skal man huske at slå firewallen fra i TDC-boksen. Det gøres via menuen (når man er logget på TDC-boksen) ”Firewall” > “Generelt”. Herefter skal man vælge “Minimum sikkerhed” og klikke på fluebenet på den side, der kommer frem til højre for menuen. Alt trafik vil nu blive kastet videre til ens egen router og firewall.

Til slut skal man blot vælge at sætte et LAN-stik fra TDCs boks over i ens egen routers WAN-port, hvorefter ens PCer eller trådløse access-points skal forbindes med et LAN-kabel til routerens LAN-porte. Når dette er gjort skulle det gerne være muligt at styre sit interne LAN netværk igennem ens egen router m.m.

Blog-indlægget her er skrevet lidt on-the-fly, så der tages forbehold for stavefejl, forskelle på TDC bokse m.m.

God fornøjelse!