Jeg modtog den anden dag brev fra Klagenævnet for Domænenavne. Min klage vedr. domænenavnet kef.dk var endelig blevet behandlet – jeg havde vundet sagen!

Det er en stor sejr for det danske .dk domæne, da sagen er ret principiel. kef.dk var nemlig i hænderne på et firma, der udelukkende havde til henblik at videresælge domænet og som også har/havde en del andre domæner til salg på samme måde.

Grunden til min klagesag først er kommet nu skyldes, at domænet var registreret før domænelovens ikræfttræden, og at det derfor først var efter 1. juli 2010 at domænet blev omfattet af §12, stk. 2 i domæneloven: “Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje”.

Min anmodning var ikke at domænet skulle overgå til mig, men i stedet slettes.

Jeg mener, at med denne sags afgørelse, så åbner der sig gode muligheder for andre, der ønsker et domæne der allerede er registreret og som udelukkende forsøges videresolgt. Man slipper nemlig for at skulle betale dyre domme for et domænenavn, som man meget gerne vil anvende, og i stedet få mulighed for at registrer domænet eller sætte sig på venteliste til domænet.

Jeg har uploadet afgørelsen samt sagens detaljer her, men den kan også findes på klagenævnets hjemmeside.

Jeg vil fortælle om en oplevelse, som jeg har haft med DK-Hostmaster her for et par måneder siden.

Jeg havde i alt 7 domæner, der skulle fornyes på samme faktura. Jeg er den type, der “lever livet farligt”, så jeg betaler først, når jeg modtager et “sidste påmindelse” fra DK-Hostmaster med posten (det sker efter 1 – 2 måneder efter ens domæner skulle være fornyet). Det gjorde jeg også med denne fornyelse, bortset fra at jeg aldrig modtog den sidste påmindelse med posten fra DK-Hostmaster.

Jeg valgte dog alligevel at gå ind og forny domænerne, da jeg mente, at det var længe siden den oprindelig faktura blev udsendt. Hvad jeg ikke vidste af var, at DK-Hostmaster allerede på det tidspunkt havde suspenderet mine domæner. Der stod intet om dette, da jeg loggede på deres hjemmeside og betalte den givne faktura (og dermed fornyelsen af de 7 domæner).

Da jeg så senere på dagen tjekkede min mailbox kunne jeg se, at der lå en række e-mails fra DK-Hostmaster, der forklarede mig, at domænerne nu var suspenderet, og at jeg foruden den årlige registreringsafgift også skulle betale 125 kr. pr. domæne for at låse dem op fra suspenderingen.

Et eller andet sted var det jo sådan set fair nok. Dog synes jeg at det lød voldsomt, at de vil tage kr. 875,- for at fjerne suspenderingen på 7 domæner – jeg kunne forstå, at de opkrævede et rykkergebyr (som enhver anden virksomhed vil gøre) på omtrent kr. 100,- for manglende betaling af ens faktura. Derudover var der 5 af domænerne, som jeg ikke ville forny, når der yderligere skulle betales kr. 125,- stykket for dem ved siden af registreringsafgiften.

Jeg kontaktede derfor DK-Hostmaster, da jeg først og fremmest var en smule sur over, at jeg ved betaling af fakturaen på deres hjemmeside ikke blev oplyst om, at domænerne var suspenderet, og at de derfor kostede ekstra for at beholde (dvs. fjerne suspenderingen). Samtidig ville jeg have dem til at refundere registreringsafgiften for de 5 domæner, som jeg ikke ønskede at fjerne suspenderingen på.

DK-Hostmaster mente først og fremmest, at de havde gjort alt de kunne for at oplyse mig om suspenderingen. Så snart de havde sendt mig en e-mail, så mente de, at jeg fra afsendelsestidspunktet af e-mailen var informeret fra deres side af. De virkede derfor ikke særlig forstående overfor, at jeg ikke kunne se at domænerne var suspenderet ved betalingen af fakturaen, der skulle forny domænerne.

Derudover ønskede de ikke at refundere registreringsafgiften for de 5 domæner, som jeg ikke ønskede at forny pga. suspenderingen. Begrundelsen herfor var at det var allerede bogført i deres system.

Først og fremmest kan det irritere mig, at DK-Hostmaster ikke forstår min situation. Jeg var ikke bevidst om, at domænerne var suspenderet ved fornyelsen. Var jeg bevidst omkring dette, så havde jeg undladt at forny de 5 af domænerne. Derudover har jeg nu betalt for fornyelse af 7 domæner samtidig med, at jeg bliver opkrævet et genopretningsgebyr på kr. 125,- pr. domæne. De 5 af domænerne ønskede jeg ikke at genoprette, men jeg kunne ikke få mit fornyelsesgebyr tilbage på de 5 domæner, hvilket gør, at det er penge lige ud af vinduet.

Et .dk domænenavn koster i alt kr. 45,- om året. Jeg har derfor i alt betalt 7 * 45 + 125 * 2, dvs. i alt kr. 565,-. I min verden burde jeg kun have betalt kr. 340,- (2 * 45 + 125 * 2). Jeg har derfor betalt kr. 215,- for absolut intet.

Begrundelsen for at betale de kr. 215,- for meget: Det er allerede bogført!

Hør nu her… Jeg arbejder til dagligt med udvikling i et ERP-system. Jeg kender ikke til et system, der kun kan fakturere, men ikke kreditere. Det burde være MEGET simpelt blot at danne en kreditnota på de 5 domænefornyelser, refundere beløbet og slette domænerne (som jeg endda allerede selv havde gjort, for at få lov til kun at betale for genopretningsgebyret for kun de to af domænerne).

Det er urimeligt, DK-Hostmaster! I burde have reageret anderledes i denne sag. I burde have været kundeminded, kundevenlige og haft forståelse for denne situation, der er opstået pga. for lidt information (i min verden) under fornyelsen af domænet. Og ja, jeg ved godt, at jeg selv er lidt skyld i dette scenarie, da jeg blot kunne have betalt fornyelsen til tiden. Men alligevel – det her er stadig urimeligt. I har fået penge for absolut intet!

Men det får da en til at tænke…
Måske man ikke skulle have støttet DK-Hostmaster, da der var krig om administreringen af .dk-domænet.
Måske skulle der ikke være monopol på det danske .dk-domæne – det kunne være det skabte lidt mere fokus på kunderne!

Ja, du læste rigtigt. De danske .dk domæner er ikke længere sikre for private personer.

En nyere sag afgjort af domæneklagenævnet har fastsat at en virksomhed, der har registreret et varemærke i 2009, har kunnet overtage et .dk domæne registreret af en privatperson helt tilbage i 1999. Privatpersonen havde registreret domænet, da domænenavnet var dennes nickname online i spil, chat m.m.

Det betyder basalt set, at hvis en virksomhed i dag varemærkeregistrer navnet frande, så kan de umiddelbart overtage mit domæne, frande.dk, ved blot at indsende en klage til domæneklagenævnet.

Hvad sker der lige for det klagenævn? Og hvordan kan en virksomhed overhoved varemærke-registrer sig, når der i forvejen findes et .dk-domæne på præcis samme navn (hvilket jo betyder at varemærket ikke er unik under registreringsprocessen)?

Ja, jeg undrer mig betydeligt – der er noget helt galt her!!

Der kan læses meget mere om sagen på følgende links:
http://new.czar.dk/?p=547
http://www.domæneklager.dk/uploads/2009-0099orango.dk (selve afgørelsen – i PDF-format)

I den senere tid har der været udbud om det danske .dk TLD (Top Level Domain). To har budt på det, henholdsvis DIFO / DK-Hostmaster (Nuværende forvalter) og dotDK.

IT & Telestyrelsen valgte desværre dotDKs model på den betingelse, at de kan få opbakning i det danske internetsamfund. Det er ifølge min mening en forkert beslutning.
Det er dog vigtigt at nævne, at de endnu ikke officielt har fået denne opbakning. Derfor er der stadig mulighed for, at dotDK ikke bliver den fremtidige forvalter!

De to organisationer (DIFO & dotDK) har budt ind med to forskellige modeller.

DIFO har budt ind med deres nuværende model, der baserer sig på såkaldte “sole registry”. Det betyder basalt set, at der er én forvalter af TLDet og at kunden er registranten af domænet. Man er hermed uafhængig af at skulle betale fornyelser af domænet til sin webhotel-udbyder, men skal i stedet betale til DK-Hostmaster, der forvalter .dk-domænet.

dotDK har i stedet budt ind med en model, der går under navnet “shared registry”. Det betyder i menneskesprog at dotDK udbyder TLDen, men at de sælger det til grossister (i dette tilfælde webhotel-udbyderne), som så sælger det videre til slut-kunden.

Grundene til at dotDKs model ifølge min mening er det forkerte valg er:

1. Prisen på et .dk-domæne sænkes, men der kommer en grossist imellem dotDK og kunden.
dotDK har garanteret en nedsættelse af den nuværende pris for et .dk-domæne (den nuværende pris er kr. 45,- pr. år.), hvilket i sig selv er et fint initiativ. Vi har her i Danmark i forvejen et af jordens billigste domæner. Men så snart dotDK vælger at inddrage grossister, bliver det et problem.

Grossisterne driver deres egen virksomhed, og kan fuldt ud selv bestemme om prisen til deres kunder for et .dk-domæne skal være kr. 199,- pr. år, eller om det skal være kr. 50,-. Det betyder altså at prisen, som dotDK garantere kun er overfor grossisterne, men ikke overfor slut-kunden (dvs. os der køber domænerne), der kan risikere prisstigninger.

Sammenligner man med andre TLDer, der basere sig på “shared registry”-modellen (det gør bl.a. .com, .net og .org) så er priserne på disse typer domæner ret høje i både oprettelse såvel det årlige gebyr for fornyelse af domænet.

Man kan derfor også frygte, at det samme vil ske for .dk-domænet, hvis det får en “shared registry”-model.

2. Den tidligere webhotel-udbyderen skal godkende en flytning af domænet.
I dag er vi vant til, at vi hos DK-Hostmaster kan flytte (eller med DK-Hostmasters sprog redelegere) vores .dk-domæner indenfor få timer og uden at indblande andre end os selv.

Med en “shared registry”-model, så skal ens nuværende udbyder af domænet godkende, at domænet skal flyttes til ens nye udbyder. Det betyder oftest, at det tager længere tid at flytte domænet fra én udbyder til en ny. Samtidig er det et problem, hvis man flytter fra sin nuværende udbyder pga. uoverensstemmelser. De kan på sin vis nedprioritere ens flytning ved at undlade at godkende domæne-flytningen før der er gået noget tid, eller de kan helt undlade at godkende den.

Det problem har jeg personligt selv stødt i med både .com og .net domæner, der netop basere sig på en “shared registry”-model, hvor det tog bl.a. én af mine kunder over 2½ måned at flytte et .com domæne fra én udbyder til en anden. Til sammenligning tager det ikke mange timer at flytte et .dk-domæne hos DK-Hostmaster i dag.

3. dotDKs endelig løsning er pt. ret lukket.
Det tilbud dotDK afleverede til IT & Telestyrelsen beskriver en model, men fortæller ikke meget konkret om, hvordan den endelige løsning bliver. Det betyder i teorien, at man ikke 100 % ved hvad man får, når deres tilbud vælges.

Som de fleste nok kan regne ud, så støtter jeg den nuværende model, som DIFO / DK-Hostmaster kører med. Den fungerer fint for mig, og har gjort det i en årrække. Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Det er der helt bestemt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at DK-Hostmaster vil kunne løfte opgaven.

Jeg har tilmeldt mig en Facebook-gruppe, der støtter den nuværende model (den støtter dog ikke direkte DIFO / DK-Hostmaster). Hvis du derfor er på Facebook og meget gerne vil beholde den nuværende danske .dk-domæne model, så synes jeg, at du skal tilmelde dig gruppen og vise din støtte.

Du finder gruppen her: Bevar .dk domænet uafhængigt!.

Der er flere former for subdomæner. Der er dem, hvor:

• subdomænet er oprettet på et seperat webhotel.
• subdomænet er et “spejl” af en mappe (test.frande.dk har samme indhold som frande.dk/test/)
• subdomænet viderestiller til et placering (test.frande.dk viderestiller til frande.dk/test/)

Jeg vil nu vise hvordan man med simpel PHP-kode, og en smule DNS-opsætning (bliver man ikke guidet igennem), kan lave subdomæner, der viderestiller til en given placering.

Jeg tager udgangspunkt i mit eget domæne (frande.dk), men vil gerne notere, at det ikke er sat op på mit domæne – det er ren eksempel!

Opsætning af domænets DNS

Opsætningen af domænets DNS er i dette eksempel meget vigtigt, at have på plads.

For at kunne opsætte viderestillingen via PHP, skal det ønskede subdomænenavn pege på selve “hoveddomænet”. Oftest vil man gøre det med et såkaldt stjerne-alias, hvor man siger, at *.frande.dk peger ind på samme webserver som frande.dk.

Dertil skal man sætte op på web-serveren at *.frande.dk skal pege ind på frande.dk.

I de fleste tilfælde vil man selv kunne sætte DNSen op, mens web-serveren oftest skal sættes op af ens udbyder.

Nu til det spændende

For at starte udvælger vi nogle subdomæner, som vi vil oprette, samt nogle placeringer.

jubii.frande.dk viderestiller til jubii.dk
galleri.frande.dk viderestiller til frande.dk/galleri/
links.frande.dk viderestiller til frande.dk/links.php

Herefter skriver vi følgende PHP-kode:

Det er vigtigt at koden ligger i index.php-filen i roden af webhotellet. Det er den fil, som man skal ramme som standard, når man indtaster f.eks. frande.dk i browseren.
Koden skal ligge allerøverst i filen og være det allerførste, der udføres. På den måde sikrer man, at der ikke udføres noget andet PHP-kode inden man viderestiller.

Nu til forklaringen af koden – det er jo vigtigt for forståelsen af, hvad der sker.

Jeg vælger, da der kan indtastet flere forskellige subdomæner, at gemme den adresse, der skal viderestilles til, i en variabel ($redirect_to).
Til at starte med sætter jeg derfor variablen $redirect_to til ikke at indeholde noget.

Derefter tjekker jeg om adressen, brugeren har indtastet i browseren, er en af de ønskede subdomæneadresser. Det sker vha. en såkaldt if-then-else sætning, hvor jeg spørger om variablen$_SERVER['HTTP_HOST'] er lig de forskellige subdomæneadresser. $_SERVER['HTTP_HOST'] indeholder den adresse, som brugeren indtaster i browseren. Såfremt $_SERVER['HTTP_HOST'] er lig én af de ønskde subdomæneadresser, tildeles variablen $redirect_to den adresse, der skal viderestilles til.

Til sidst tjekker jeg på om variablen $redirect_to er tom. Er den ikke tom, skal den sende data ud til brugerens browser om, at den i stedet skal efterspørge den side, som, der ønskes viderestillet til. Til sidst bruges metoden exit for at sikre, at der ikke udføres mere kode efter denne linje.

Alt i alt et meget simpelt script, der kan hjælpe til at forenkle mange ting. At bruge PHP til dette er blot én af mange måder, hvorpå man kan udføre ovenstående. Det vil jeg dog ikke kigge nærmere på.